Cøliakifamilien
Da familien Hansen fik beskeden om, at begge deres børn, Emma på 8 og Oliver på 10, lige havde fået konstateret cøliaki, ændrede deres liv sig på et øjeblik. De havde i nogen tid bemærket, at børnene klagede over mavesmerter og træthed, men de havde aldrig forestillet sig, at det kunne være på grund af gluten. Nu skulle hele familiens hverdag tilpasses en glutenfri livsstil.
I begyndelsen føltes det overvældende. Der var så mange produkter, der indeholdt gluten, som Emma og Oliver havde elsket – brød, pasta, pizza, kager. Der var gråd ved middagsbordet, når deres yndlingsretter måtte skiftes ud med noget nyt og ukendt. Deres mor, Julie, brugte timer på at læse ingredienslister og undersøge nye opskrifter, mens faren, Peter, støttede op om at finde glutenfri alternativer, der kunne gøre overgangen lettere.
Julie tog hurtigt udfordringen op med at lære at bage glutenfri brød og kager. “Vi skal ikke gå glip af det, vi elsker,” sagde hun fast besluttet en dag i køkkenet. Med tiden begyndte hun at mestre kunsten at bage med glutenfri mel, og snart fandt børnene også glæde ved at være med i køkkenet. Emma elskede at lave glutenfri pizzabunde, mens Oliver blev ekspert i at røre dej til glutenfri pandekager.
En dag efter skole spurgte Emma: “Mor, kan vi stadig tage på vores yndlingsrestaurant?” Julie tøvede. Det var en italiensk restaurant, hvor pizza og pasta plejede at være børnenes favoritter. Men nu måtte de sikre sig, at der var glutenfri muligheder. “Vi ringer og spørger,” svarede Julie, og det viste sig, at restauranten tilbød glutenfri pizzaer. Emma og Oliver åndede lettet op – de kunne stadig nyde deres favoritretter sammen.
For familien Hansen handlede det dog ikke kun om mad. Det var også de små ting i hverdagen, der skulle ændres. De lærte hurtigt, at de altid skulle spørge, om der var gluten i mad, når de besøgte venner og familie. Julie blev mester i at pakke madpakker til udflugter og fester, så børnene ikke følte sig udenfor, når der blev serveret kager eller sandwich, de ikke kunne spise.
På trods af udfordringerne fandt familien et fælles mål i at gøre cøliaki-diagnosen til en styrke. De opdagede nye opskrifter, nye restauranter, og de begyndte at værdsætte, hvor mange muligheder der faktisk var for glutenfri mad. Oliver blev endda så interesseret i emnet, at han begyndte at lære sine klassekammerater om, hvad cøliaki var, og hvorfor det var vigtigt for ham at undgå gluten. Emma drømte om at åbne sin egen glutenfri bageri, hvor alle børn med cøliaki kunne få deres yndlingskager uden bekymring.
Familien Hansen lærte, at selvom det først føltes som en stor forandring, kunne de stadig leve et liv fuldt af smag og glæde. Cøliaki havde ikke begrænset dem – man kan nemt være glad uden gluten – det havde bare åbnet nye døre til at opdage verden på en glutenfri måde.