Erhverv

Uddannelse som landinspektør

Er du på jagt efter en uddannelse, der er internationalt anerkendt? En uddannelse, hvor du kombinerer emner som teknologi, jura, bydesign og naturdesign? En uddannelse med masser af muligheder for at afprøve dine evner i udlandet? Så skal du vælge at uddanne dig som landinspektør. Her får du en bred uddannelse, hvor arbejdsfelterne spænder alt fra brug af geografiske oplysninger i arealforvaltning og planlægning til brug af satellit- og it-baseret teknologi til opmåling.

Derudover kan du som landinspektør også arbejde med at beskytte og planlægge natur samt udvikle bolig- og byområder. Arbejdsområderne er altså mange, hvilket gør uddannelsen til et spændende valg, som du kan gøre til dit eget. Har du brug for at vide endnu mere om landinspektøruddannelse, kan du her læse mere.

Lav ledighed – gode fremtidsudsigter

Selvom du ikke kun skal basere dit uddannelsesvalg på, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, er det alligevel et godt pejlemærke at gå efter. At uddanne sig til arbejdsløshed er nemlig noget, de færreste har lyst til. Det må siges, at uddannelse som landinspektør ikke betyder, at du uddanner dig til arbejdsløshed. Faktisk er ledigheden blandt landindspektører meget lav, hvis det sammenlignes med andre akademikere. Ledigheden er under 1 %, hvilket altså er ekstremt lavt.

Beskæftigelsen blandt landinspektørerne er meget blandet. 40 % arbejder som praktiserende landinspektører i organisationer og private virksomheder. 60 % af landinspektørerne er ansat i offentligtejede virksomheder og i det offentlige. Du har altså rig mulighed for at gå den vej, som passer dig bedst. Derudover er lønnen også god. En nyuddannet landinspektør har en anbefalet minimumsløn på 35.400 kr., mens offentligt ansatte har en startløn på 28.200 kr. Fremtidsudsigterne er dermed gode, både når det gælder jobmuligheder og lønninger.

Kombiner praksis og teori

Under uddannelsen får du mulighed for at kombinere praksis og teori. Dette er klart en fordel, da du får mulighed for at afprøve alt det, du lærer på skolebænken. Du arbejder både ude og inde, hvilket giver dig et indblik i mange forskellige aspekter. Derudover kan du stille rejselysten ved at kombinere dit studie med et udenlandsk ophold. Uddannelsen giver dig nemlig også mulighed for at tage på udenlandske studie- og praktikophold, hvis du ønsker det.

Kombiner viden fra jura, teknologi, matematik og design med en uddannelse som landinspektør. Løs problemer i bybilledet, udvikl boligområder og planlæg byer. Uddannelsen har masser af muligheder og er i særdeleshed efterspurgt på arbejdsmarkedet. Blandt arbejdsopgaverne er desuden også følgende:

  • Arealoverførsel
  • Digitalisering af drænkort
  • Droner
  • Afsætning af skel
  • GPS maskinstyring
  • Landbrug
  • Ekspropriation
  • Landbrugsejendom til naturformål
  • Opmåling
  • Lejligheder og arealer
  • Tinglysning
  • Lokalplaner
  • WebGIS og automatiseret LER
  • Udstykning og skel

Se landinspektør opgaver her og læs meget mere om de spændende arbejdsopgaver. Faget som landinspektør er altså en branche, hvor du kan bruges til noget. Du arbejder i krydsfeltet mellem forvaltere af naturressourcer, byplanlæggere, arkitekter og ingeniører. Du er med til at skabe fremtidens klimatilpasningsprojekter, bygninger og store infrastrukturprojekter. På grund af den store mangel på landinspektører kommer du ud på et arbejdsmarked med lav ledighed og høj startløn – også for nyuddannede. Dine ansættelsesvilkår vil være favorable med lønudvikling, overenskomstsikring samt god pension og løn.