Få de rigtige cykellygter til at lyse mørket op
Vi er nået den tid på året, hvor det for de fleste er mørkt når vi skal afsted på arbejde og mørkt når vi skal hjem igen. Nogle vælger at hoppe i bilen, mens de friske får anskaffet sig de rigtige cykellygter til at lyse op i mørket. Og med de rigtige cykellygter er der ingen grund til at undvære motionen og den friske luft.
Har du styr på kravene til cykellygter?
Ud over at det er rart at kunne se hvor man kører i mørket, er de helt rigtige cykellygter også sikre og lever op til lovkravene. Man skal være synlig, således at man kan ses fra minimum 300 meters afstand, og både for- og baglys skal være konstant og ikke blinke. Farven på lyset skal være hvidt, blåligt eller gult foran og rødt bagpå.
Ønsker du ekstra fokus og synlighed på dig, kan kan du sætte et par ekstra lygter på, som blinker – dog skal de blinke mindst 120 gange i minuttet.
Hvilken slags lygter bør man vælge?
Der er mange slags lygter og det kan være en jungle at finde rundt i de forskellige, så hvad skal man vælge? Der er ikke ét svar, for der findes så mange gode lygter til de forskellige cykler. Nogle foretrækker magnetlygter, som lyser op, når man træder i pedalerne. Andre er meret til batteridrevne lygter og så er der dem der foretrækker genopladelige lygter. Har du en elcykel findes der også lygter der sættes til strømforsyningen.
Med så mange muligheder er det bare at vælge, og er det bare med at bruge lovkravene som huskeliste, når man skal finde de cykellygter som både gør dig synlig, lovlig og som lyser bedst op.
Har du styr på lygterne, eller skal du også ud og finde de helt rigtige?